Firmaprofil
AtilB Flytning er etableret af flyttemand Steen Rasmussen i 2004. På det tidspunkt havde han 10 års erfaring som flyttemand i nogle af branchens allerstørste virksomheder.
Billigere flyttepriser
Som så mange andre iværksættere mente han, at tingene kunne gøres på en anden og bedre måde. Steens måde var flytninger udført af fagfolk med et højt serviceniveau, men til billigere priser. Han vidste, at det på kort sigt ville give en mindre indtjening, men satsede på at serviceniveauet og de gode priser på længere sigt ville give mange tilfredse kunder og anbefalinger. I dag kan man konkludere, at det har været en rigtig fornuftig beslutning.
Bedøm os gerne
AtilB Flytning er i dag en sund virksomhed med et godt og stabilt mandskab, der dagligt udfører små som store flytninger for en stadig stigende kundekreds. Vi ved, at vi ikke er bedre end vores sidste flytning, så hvis du mod forventning ikke oplever den gode service vi vil være kendt for, så kontakt os meget gerne. Det er den eneste måde vi hele tiden kan blive bedre på.
En ting er at skrive om hvordan AtilB Flytning driver forretning. En anden ting er at vise det i praksis. Det sidste vil vi helst!
Kontakt os og lad os få en uforpligtende snak om din kommende flytning.
